Historie Kolind

Midtdjurs Brandvæsen Gennem Tiden af Anders Lund

Midtdjurs brandvæsen kan i sin nuværende form dateres tilbage til 1913 den nøjagtige dato for brandvæsnets stiftelse har det ikke været mulig at finde, dog ved man at den 20/2 1913 vedtog Sognerådet et forslag til en brandvedtægt som sendtes videre til amtet. Brandvæsnet hed dengang Kolind Brandvæsen.

Brandstationen var placeret i enden af det gamle forsamlingshus som var placeret imellem adressen Kapelvej 5 og den nederste opkørsel til kirkegården. Af brandmateriel rådede man over en hestetrukken sprøjte med benzinmotor til at trække pumpen. Sprøjten var blevet indkøbt af Kolind – Ebdrup – Skarresø Sogneråd for en pris af 800 kr. Til at trække sprøjten var der samtidig lavet aftale med vognmand O Kjeldsen om at han skulle stille med et spand heste.

Hestetrukket sprøjte, Kolind

Brandvæsnet blev ledet af Brandinspektør snedkermester Hansen. Derudover var der tilknyttet 12 Brandmænd. som hovedsagelig var håndværkere, hvoraf følgende kendes. Blikkenslager Ernst Jensen, smedemester R. Hammer, elektricitetsværksbestyrer Als, cykelhandler Frist Jacobsen, vognmand O .Kjeldsen , Karetmager Sørensen, Sadelmager Jensen, tømmermester Emil Jensen, murer Holst, blikkenslagermester Jensen, mekaniker Oskar Jensen, tømmermester Høj. I vedtægt for ordning af brandvæsnet i Kolind-Ebdrup-Skarresø Kommune underskrevet 17 Oktober 1914 Står der at læse i paragraf 11 " Når der opstår ildebrand er det beboernes pligt ved alle til rådighed stående midler at søge at dæmpe ilden, dog skal der samtidig drages omsorg for at Brandfogeden uopholdeligt underrettes om ildens opkomst ligeledes skal enhver, der opdager en udbrudt brand, straks gøre anskrig, for at den så hurtig som muligt kan komme til almindelig kundskab. Så snart Brandfogeden kommer til kundskab om ilden skal han øjeblikkelig gøre Alarm ved klemten med kirkeklokken (hvis der er kirke i byen ),Tuden med byhornet eller på anden måde, hvorved meddelelsen om ilden hurtigst gives byens beboere. Om fornødent skal han dernæst ved telefon eller udrinder sende bud til andre Brandfogeder og Politimesteren."

 I 1924 indkøbes en Åben Ford T som opbygges til brandbil af brandvæsnets ansatte.

Åben Ford T, Kolind

Den bliver forsynet med en Ellehammer pumpe på et nedklappeligt stativ bag på køretøjet pumpen havde en ydeevne på 700ltr. når pumpen skulle bruges blev bagakselen på bilen klodset op så den var fri af jorden og pumpestativet blev klappet ned og en fladrem blev lagt omkring det ene baghjul og en remskive på pumpen, herefter startedes bilen, og blev sat i gear og så var pumpen i gang. Bilens udrykningshorn var fremstillet af Blikkenslagermester Ernst Jensen det lå tværs over ryglænet bag chaufføren og en håndbetjent luftpumpe skubbesed fra side til side hvorved hornet tudede. Hvor længe Forden var i aktiv tjeneste vides ikke.

 

Omkring 1931 – 1932 indsættes en Chevrolet årgang 1929 som erstatning for Forden. Bilen bliver købt brugt af Vognmand Albert Therkildsen som for øvrigt på dette tidspunkt også er blevet brandmand. Chevroletten havde Albert Therkildsen købt som ny lastbil med presenningsførehus og døre,hos Andreas Jacobsen i Grenå for en pris på 4000 kr. Denne bil bliver ligesom Forden opbygget af brandvæsenets ansatte.Taget og dørene fjernes og der monteres et galleri til sugeslanger og stige henover førerpladsen.

Chevrolet, Kolind

Der bliver indhentet et tilbud på en pumpe til frontmontering på bilen, hos Fa. H Meisner Jensen København.H. Meisner Jensen afgiver et tilbud dateret 20/5 1931 på et Aster Frontpumpe tilpasset Chevrolet lastvogn årgang 1929 pumpens ydeevne opgives til 1000 L/ min . I et afleverings dokument dateret 31/5 1932 gives der dokumentation for pumpens ydeevne samt en tæthedsprøve. Af bemærkninger er der anført at pumpen er monteret af mekaniker O Jensen Kolind. H Meisner Jensen foretager de efterfølgende år serviceeftersyn på pumpen, sidste serviceeftersyn foretages i 1942 hvor der af bemærkninger kan læses at køretøjet er blevet forsynet med en ny motorblok. Så ud fra denne dokumentation kan udledes at Chevroletten er købt i 1931 og opbygning mv. er foregået over det næste år hvorefter den er indsat i udrykning Maj-juni 1932 Hvorfor man valgte at indkøbe en ny brandbil vides ikke, men det er nærliggende at tro at det var på grund af at byen Ebdrup i 1931 hærgedes af en voldsom, brand hvor det der dengang betegnedes som Ebdrup Nedreby nedbrænder, alle gårdene hærges af branden og mange dyr gik til.Ligeledes nedbrænder Bugtrup i 1932 her tager branden 13 gårde, min far (som bliver brandmand I 1953 ) har fortalt, at han var i Bugtrup dagen efter branden ,og så hvorledes de indebrændte dyr lå i staldene hvor de havde været bundet, det havde været en umulig opgave at redde dyrene ud, da gårdene var næsten sammenbyggede og alle havde været med stråtag. Alarmering af brandvæsnet bliver sidst i trediverne ændret, således bliver der opsat en sirene på brandinspektør Hansens privatbolig der var beliggende på Bredgade 12 Sirenen startedes af Hansen når der indløb en brandmelding. Senere blev der hos hver brandmand opsat brandklokke i deres hjem. Alarmeringen blev samtidig omlagt, aktivering af sirene og klokker foregik herefter fra Kolind telefoncentral, samtidig ringede centralbestyren til Brandinspektøren og afgav meldingen om branden.Brandinspektør Hansen fratræder stillingen som brandinspektør ,og som hans afløser bliver tømmermester J.P.Høj udnævnt brandinspektør. Højs ansættelsesudnævnelse er således underskrevet d.29/6 1940 J.P.Høj beklæder brandinspektørstillingen til ca. 1945 hvor han søn Valdemar Høj bliver ansat som vicebrandinspektør, og gartner Carl Knudsen bliver ansat som brandinspektør. Af et notat underskrevet 12/4 1944 fremgår det at der bliver lavet overenskomst mellem Kolind Ebdrup Skarresø sogneråd om brandslukning i Albøge kommune.  Afskrift af overenskomst: Når brand opstår i Albøge kommune er dennes sogneråd til en hver tid under nedennævnte betingelser berettiget til at tilkalde og Kolind-Ebdrup_ Skarresø kommune forpligtiget til når ikke hindring foreligger at give møde med den Kolind-Ebdrup-Skarresø kommune tilhørende automobilsprøjte med medfølgende fornødent mandskab til betjening.Assistancen sker i øvrigt efter de til en hver tid gældende Brandpolitiloves bestemmelser med hensyn til automobilsprøjtens anbringelse og funktion på brandstedet  Som vederlag for forannævnte alarmering udreder Albøge kommune årligt 25 øre pr. indbygger i kommunen Nærværende overenskomst der træder i kraft den 1 April 1944 er gældende for 1 år fra nævnte dato at regne hvorefter den med 6 måneders varsel fra en af parterne kan opsiges til ophør hvert års 1 april hvorved bemærkes at overenskomsten såfremt speciel skriftlig opsigelse ikke finder sted betragtes som løbende.  Af brevvekslinger mellem Distriktsbrandinspektør Harald Møller Århus og Brandinspektør Carl Knudsen, dateret 17/11 1945 fremgår det at man fra justitsministeriets side vil til at have styr på Brandvæsnerne på landet.Således ønskes oplyst om hvem der ejer materiellet samt kopi af slukningsoverenskomster mellem Omegnskommunerne.

Af brev dateret 26-11-45 Fra brandinspektør Carl Knudsen til Distriktsbrandinspektøren for Midtjylland, kan læses følgende I anledningen af deres forespørgelse af 17 ds .angående Kolind Brandvæsen skal jeg meddele at Kolind Brandvæsen ejes af Kolind, Ebdrup, Skarresø kommune. Der er oprettet overenskomst med følgende kommuner Albøge, Feldballe, Ginnerup, Nødager, Nimtofte, Tøstrup, Marie - Magdalene, Koed, samt Råmosegård Åndsvageanstalt. I tilfælde af brand er kommunerne berettiget til at tilkalde Kolind brandvæsen, som skal rykke ud med 1 automobilsprøjte og mindst 6 mand og 400-500 m. slange. Er brandvæsnet forhindret i at komme, tilkalder de den ved brandstedet nærmeste beliggende større slukningshjælp. Kolind Brandvæsen har et mandskab bestående af 12 brandmænd 1 brandinspektør og 1 brandassistent.Mandskabet tilkaldes fra telefoncentralen ved hjælp af sirene og alarmklokker.  Underskrevet C Knudsen.

 Dette brev har åbenbart ikke været fyldestgørende nok, da der af et andet brev fra distriktsbrandinspektøren, forespørges om større institutioner med eget slukningsmateriel. Til dette svare C Knudsen. Kolind 7-12-45 I henhold til deres skrivelse af 23 nov. Skal jeg meddele dem at der i Kolind Brandvæsens Slukningsområde af større institutioner kun findes Råmosegård plejehjem og Pindstrup mosebrug og ingen af dem har Motorsprøjte.C Knudsen Kolind.  Af en skrivelse dateret 2 januar 1946 mellem distriktsbrandinspektør Harald Møller og justitsministeriet kan læses en inspektionsrapport af Kolind Brandvæsen i April 1945.  Afskrift af rapport:  I anledning af det ærede udvalgs skrivelse af 10 April f.å. Angående forskellige forhold vedrørende bl.a. Kolind Brandvæsen har Distriktet søgt at fremskaffe de i nævnte skrivelse begærte oplysninger. Efter flere henvendelser har distriktet modtaget vedlagte skrivelse af 26 November f..å. fra den nye brandinspektør Gartner C.Knudsen. Hvad angår de i sidstnævnte skrivelse omhandlende overenskomster har brandinspektøren på telefonisk forespørgsel fra distriktet meddelt at de ikke er a- jour ført men at Kolind Kommunekontor har fået overdraget at bringe overenskomsterne i orden og efter brandinspektørens formening er i gang dermed.

Kolind brandvæsen er sidst inspiceret af distriktet 6 August f.å.  Materiellet består af 1 stk. Automobilsprøjte (Chevrolet 1929 ) med 700l/m Aster Centrifugalpumpe 270 m B- slange 60 m 2 ½ " slange 345 m C- slange 15 m D- slange 2 stk. C-rør og 1 stk.D-rør. Pumpens ydeevne blev målt ved distriktets inspektion den 12 April 1944 Slangerne er af middel kvalitet. Der findes såvel rå som gummierede. Sprøjten opbevares under ret gode forhold i en bygning der er forsynet med slangetørringstårn. Personellet består af følgende honnorarlonnet mandskab 2 befalingsmænd 13 brandmænd De tilkaldes ved sirene dels ved alarmklokker hos hver brandmand. Slukningsområdet er 25.702 ha. Med 9478 indbyggereSlukningsmateriellet forekommer distriktet noget sparsomt og man finder det hensigtsmæssigt at der anskaffes 1 stk. 1000 l/m påhængssprøjte og at antallet af strålerør bør forøges til 2 stk. B rør og 5 stk. C rør. Personellet skønnes at være tilstrækkeligt. Omkring 1945-46 flytte brandsirenen fra taget på Bredgade 12 til hvor Vestergade ( senere Vesterågade ) munder ud i Bredgade, der blev sirenen placeret på en stålmast og denne placering bibeholdtes til sirenen blev nedtaget og man overgik til anden alarmeringsform.  I 1948 indgår man en gensidig vederlagsfri aftale om slukningshjælp mellem Kolind brandvæsen – Grenå brandvæsen - Ebeltoft Brandvæsen – Allingåbro og Omegns Brandvæsen Aftalens rigtighed bliver bekræftet af politimesteren i Grenå 19/2 1948 I aftalen står at der at til assistance skal mødes med 1 stk Automobilsprøjte med en ydeevne på 1000 L/m Og en påhængssprøjte ligeledes med en ydelse på 1000L/m  Envidere skulle der mødes med 500 m. slanger og sædvanligt antal strålerør og forgrener.  Mandskabet skulle bestå af 1 befalingsmand og 5 brandmænd.  Under Krigen og i årene efter var det vanskeligt at holde materiellet kørende således står der at læse i En brevveksling mellem C Knudsen og distriktsbrandinspektør Harald møller Århus

 Afskrift: Kolind 31-5-48 Hr. Distriktsbrandinspektør H .Møller  Efter vor samtale forleden i Viborg bedes de venligst anbefale vedlagte ansøgning  Med venlig hilsen  C Knudsen  Kolind  Århus 18. Juni 1948 Hoslagt fremsendes til det ærede udvalg videre velvillig behandling en fra brandinspektør Carl Knudsen Kolind modtagen ansøgning om frigivelse af autogummi med distriktes anbefaling af at den søges imødekommet.

 Justitsministeriets Brandudvalg  Slotsholmsgade  København K

For Kolind Brandvæsen har det været lidt problematisk at overholde denne aftale da man ikke på underskrivelsestidspunktet rådede over en påhængssprøjte. Men Grundet Aftalen og ovennævnte rapport fra Distriktsbrandinspektøren, køber man i 1948  En D K W bæresprøjte med tilhørende påhængsvogn materiellet var efterladenskaber fra den tyske værnemagt, det har altid i brandvæsnet været opfattelsen at pumpen var hentet på Tirstrup Flyveplads Og at man selv hentede den efter krigen, dette er ikke tilfældet da der af et brev fra justitsministeriet. Dateret 1874 1948 kan læses følgende  Justitsministeriet har D.D. tilskrevet Brandinspektøren i Kolind – Ebdrup - Skarresø kommune således: I forbindelse af Justitsministeriets skrivelse af 22 marts 1948 vedrørende tildeling af nogle genstande af det af den Tyske værnemagt efterladte brandmateriel skal hermed meddeles at der under 10 April 1948 pr. Bane er afsendt 1 Bæresprøjte til en pris 775 kr. til Kolind Station Den tilbudte påhængsvogn til pris 250 kr. opbevares hos Århus brandvæsen og vil kunne afhentes ved henvendelse til Distriktsbrandinspektør Harald Møller Århus  Man skal derhos meddele at man tilbyder brandvæsnet yderligere  6 sugeslanger a 1 ½ m 201,- kr.  1 sugerkurv 10,- kr.  4 slangenøgler 6,- kr.  217,- kr.  Dette materiel beror sammen ned påhængsvognen ved Århus Brandvæsen og vil såfremt Kommunen ønsker at modtage materiellet kunne afhentes uden at yderligere accept er fornøden idet man herved forudsætter at den samlede købesum 1242 kr. snarest efter materiellets modtagelse indbetales til Finanshovedkassen Slotholmsgade 4 København k postgirokontonr. 5000 under henvisning til Versurkontoen vedrørende Tysk brandmateriel. Således fik også Kolind Brandvæsen en påhængssprøjte. Der skulle dog nogen ombygning af påhængsvognen til før den var klar til brug. Den var af den type som anvendedes til bedriftværns Materiel og var derfor forsynet med en stor lukket træoverbygning med 2 store låger bagi hvor Pumpen stod på et medesystem på bunden af Påhængsvognen ovenover var der en hylde hvor der var plads til de 6 sugeslanger i hver side var der en låge hvori var monteret en holder for En slangevinde i hver side, i den ene side var der oprullet B slanger på vinden og i den anden C slanger. 2 mand kunne så løfte en vinde ud og løbe ud med slangerne i siderne var der ligeledes placeret strålerør og forgrener. Denne opbygning var ikke hensigtsmæssig for brandvæsnet da pumpen for at kunne anvendes skulle trækkes ud af påhængsvognen og bruges som bæresprøjte. Derfor blev trækassen afmonteret og der blev lavet beslag til sugeslangerne og der blev fremstillet en værktøjskasse der blev monteret på vognen så nu havde man en rigtig påhængssprøjte. Træoverbygningen blev for øvrigt foræret til Kolind tennisklub der havde tennisbane på Tennisvej på det areal der i dag er udlagt til grønt område og samtidig huser en pumpestation til byens kloaksystem.træoverbygningen fungerede som opbevaringsrum for tennisklubbens materiel til vedligeholdelse af tennisbanen. Chevroletten var ved at være utidssvarende og der bliver overvejet at finde en erstatning for denne. Man får bevilliget en ny automobilsprøjte medio 1952 og den bliver bestilt igennem isenkræmmer Peder Nielsen i samarbejde med Byens Ford forhandler Marius Nielsen, automobilsprøjten skal leveres af H Meisner Jensen København Automobilsprøjten bliver opbygget på en Fordson Thames årgang 1953. Chassiset var forsynet med en V 6 benzinmotor men da den ikke ville have kræfter nok , blev bilen inden leveringen forsynet med en V 8 benzinmotor. Automobilsprøjten var forsynet med en 600 ltr. Vandtank og en frontmonteret Aster 3 pumpe Karosseriopbygningen blev foretaget af Odder karosserifabrik.

Fordson Thames, Kolind

Automobilsprøjten bliver overdraget Brandvæsnet medio 1953 hvor den bliver besigtiget af det samlede sogneråd ,politimesteren og brandinspektører fra omegnskommunerne. Inden den nye automobilsprøjte ankommer , bliver der på adressen Kapelvej 8 opført en ny brandstation da den nye automobilsprøjte var så stor at den ikke kunne være i den gamle brandstation. Denne bliver opfør med 2 garager hvor brandvæsnet skal have den ene og vejvæsnet de anden Brandstationen bliver opført uden slangetårn i stedet bliver der bagved brandstationen rejst en elmast med en tværbøjle henover den øverste del så den nærmest ligner et stort T denne mast bliver så brugt til tørring af slangerne, der hives op med et tov af en mand placeret over skrævs på toppen af masten. Denne mast bliver på et sener  tidspunkt erstattet af et rigtigt slangetårn.,der bliver bygget at Tømmermester J P Høj og hans sønner Anker og Valdemar hvor Valdemar stadig er vicebrandinspektør.

Brandvæsnets DKW påhængssprøjte var ved at være temmelig slidt og da de kneb med at fremskaffe reservedele til den bliver det derfor besluttet at der skulle indkøbes en ny påhængssprøjte til erstatning ,.dette bliver effektueret i 1963 hvor der hos H.Meisner Jensen København, bestilles en Aster 3 påhængssprøjte med en 6 cyl. Ford Zepyr motor, til levering samme år, pumpen havde en ydeevne på 1500 l/m . Da man fra brandvæsnet gerne ville have et reservehjul til pumpen fik man fra sognerådet at vide at man selv skulle skaffe pengene til reservehjulet. Dette kunne kun gøres ved at man fik lov at sælge Chevrolet automobilsprøjten, og man havde allerede en køber. Chevroletten blev solgt til direktør for det nystartede "REKO" i Århus Kristian Thomsen for en pris af 700 kr. samtidig blev der i handelen medsolgt nogle gamle læderbrandhjelme og en del uniformskapper og brandmandsbælter, inden salget blev frontpumpen afmonteret og lagt på lager hos M. Nielsen og sønner ligeledes blev udrykningshornet afmonteret. Jeg husker tydeligt den Lørdag eftermiddag hvor de kom for at hente Chevroletten alle byens unger var på brandstationen den dag og blev fotograferet siddende på bilen derefter blev bilen hængt op I en lille kranvogn og så drog den til Århus jeg syntes det var en sørgelig dag og jeg husker min far sagde til mig skidt da værre med den gamle spand. Da vi efter jeg selv blev brandmand somme tider talte om Chevroletten syntes han alligevel det var ærgerligt at den var blevet solgt.

Den 23/2 1963 Fejre Kolind brandvæsen sit 50 års Jubilæum. Dette foregår med en stor fest på Drasbæks Hotel hvor Brandmændene deres koner, og hele sognerådet, Politimester og Alle Brandinspektørene fra omegnskommunerne deltog. Ved samme lejlighed udnævnes forhenværende brandinspektør J.P.Høj til Æresmedlem af Brandvæsnet.

Ved en stor brand på "Sivested Odde " d 21/6 1963 nedbrænder laden som efter datidens normer var meget stor, endvidere brænder også den ene ende af staldbygningen. Da branden havde et så stort omfang tilkaldes assistance fra Grenå Brandvæsen, som mødte med automobilsprøjte,og slangetender, slangetenderen var særlig effektiv da man nu kunne udlægge et kørende udlæg ,som kun krævede en chauffør på slangetenderen.Grenå udlagde på rekordtid en slangevej fra Kanalen og ned til Gården. Mandskabet fra Kolind var meget imponeret af slangetenderen ,men lod sig ikke mærke med det, men slog det hen med bemærkningen " de slanger er ikke ret pæn udlagt og der er også brugt mange flere en dem som vi har udlagt med slangevognene. Der skulle endnu et skift af brandinspektør til før man i Kolind Brandvæsen får bevilliget en slangetender.

Da Carl Knudsen i midten af 1967 vælger at stoppe som Brandinspektør indsættes Malermester. Svend Rasmussen som brandinspektør. En af Rasmussens store opgaver blev at overbevise sognerådet om at det var nødvendigt at brandvæsnet fik en slangetender, denne bliver bevilliget og der indkøbes en Land Rover 109" med en 6 cyl. Benzinmotor.

Landrover slangetender, Kolind

Da indkøbet skulle gøres lokalt bliver det mekaniker F. Båttrup Pedersen der fik ordren. Land roveren blev indkøbt som en almindelig pick up, og blev lokalt opbygget som slangetender af bla.Valdemar Høj som lavede slangekasetterne der stod i bagenden af bilen presenningsruf blev lavet af en lokal sadelmager, og bilen der var hjemkøbt i lysegrøn bemaling, blev rødlakeret at brandinspektør Svend Rasmussen, med en støvsugersprøjte.Slangetenderen blev herefter indsat i udrykning og fremførte samtidig Aster påhængssprøjten, så nu havde man igen et moderne og slagkraftigt brandvæsen i Kolind. Røgdykkerapparater var ikke noget der var særlig udbredt ved landbrandvæsnerne, man brugte dengang filtermasker som åndedrætsbeskyttelse, men da de var temmelig anstrengende at trække vejret igennem, og samtidig havde de også den egenskab at øjeglassene dukkede til blev de som oftes ikke brugt. I slutningen at tresserne bliver der derfor indkøbt 2 røgdykkerapparater og 1 sæt reserveflasker til brandvæsnet, apparaterne var af fabrikatet Mandet med typebetegnelsen 1600. Gradvist blev indvendig slukning ved hjælp af røgdykkerne mere og mere almindeligt, der var dog den hage ved røgdykkerapparaterne, at de efter brug skulle genfyldes, og da man ikke rådede over en højtrykskompressor ,skulle flaskerne sendes til Århus brandvæsen for at blive fyldt ,man sendte flaskerne med fragtmanden til Århus om morgenen hvor han afleverede flaskerne og hentede dem så igen inden han kørte retur til Kolind om eftermiddagen. Så grundet problematikken ved flaskefyldning, var det kutymen at når man havde brugt et røgdykkerapparat blev det sat på plads i bilen også selv om der kun var 50 bars. tryk på flaskerne, De skulle jo gerne tømmes helt inden de skulle sendes til genfyldning.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 , bliver der vedtaget at kommunens vejvæsen skal have en materielgård ,det åbner mulighed for at udvide brandstationen med en ekstra garage og et møde og undervisningslokale, dette bliver effektueret og der laves gennemgang mellem de 2 garager og der laves et undervisningslokale i den del der havde huset vejvæsnet, samtidig bliver der lagt nyt gulv, og slangetenderen bliver flyttet over i den nye garage  Da kommunen samtidig med kommunesammenlægningen skifter navn til Midtdjurs Kommune, beslutter den nye kommunalbestyrelse at kommunens brandvæsen også skal skifte navn, dette sker i 1973, for som avisen skriver d.8-1 1973 i en artikel som omhandle brandvæsnet nytårsfest hvor kommunalbestyrelsesmedlem Arne Pedersen var inviteret , under en tale fortæller at navneskiftes skal vise den samhørighed der er lagt op til i kommunesammenlægningen. Brandinspektør Svend Rasmussen havde i flere omgage ansøgt kommunalbestyrelsen om bevilling til indkøb af et radioanlæg til brandvæsnet, ansøgningerne bliver afslået og han får besked om at undersøge muligheden af at blive koblet på redningskorpset Reko´s radioanlæg, dette finder man fra brandvæsnets side uhensigtsmæssigt men fra Reko´s side bliver tilkendegivet at man gerne ville, indgå et sådant radiosamarbejde Endelig i september 1973 bevilges der 25000 kr. til indkøb af brandvæsnets eget radioanlæg. Der bliver indkøbt et AP radioanlæg bestående af 1 hovedstation på brandstationen med en ekstra betjeningspult der bliver monteret i privaten hos brandinspektøren, med det formål at dennes kone Maja skulle passe radioen når brandvæsnet var på udrykning, endvidere indkøbes 3 mobilstationer 1 til brandinspektørens privatbil og 1 til Automobilsprøjten, og 1 til slangetenderen. Radioanlægget bliver monteret i Januar 1974, hovedstationens antenne bliver placeret på slangetårnet, men efter nogle år bliver det besluttet at flytte antennen til toppen fælleslagerets Silo på Mårupvej dette for at opnå en større rækkevidde for senderen. Da brandinspektør Svend Rasmussen nu havde fået radioanlæg i bilen blev denne benyttet til inspektørvogn bilen der var en Fiat 1500 var ikke forsynet med udrykningssignaler men efter aftale med politimesteren fik Rasmussen lov til at forsyne bilen med et blåt blink som var monteret på en magnet plade, således at det kun blev monteret ved udrykning. Rasmussen var ikke tilfreds med blinket for som han sagde " når jeg når 120-30 km/t kurre magnetpladen hen af taget og blinkethænger og dingler i ledningen."  I januar 1974 bliver der bevilliget et beløb på 2500 kr. til indkøb af materiel til forureningsbekæmpelse, som er en ny opgave for brandvæsnerne over hele landet. Der har i de foregående 2 år på landspolitisk plan været diskuteret frem og tilbage om hvem der skulle tage sig af opgaven med forureningsbekæmpelse i forbindelse med miljøuheld mv.

D. 21/1 1972 kl. 23.33 vælter der en tankvogn i byen Simmested v. Haderslev tankvognen var lastet med Fenol, og den vælter lige uden for byens vandværk der derved bliver stærkt forurenet. Dette uheld sætter nu skub i tingene, og det bliver bestemt at der på alle landets brandstationer skal være forureningsmateriel og man inddeler beredskabet i 3 trin hvor alle stationer skal have trin 1 Og ca. 50 udvalgte stationer skal have trin 2 og trin 3 skal være placeret ved Civilforets Udrykningskolonner. Årsagen til at beredskabet blev placeret ved brandvæsnerne,var at man havde et alarmeringssysten, og man rådede over personel og køretøjer, det eneste der manglede var uddannelse i forureningsbekæmpelse. Da man skulle have en trailer til fremførelse af det nyindkøbte forureningsmateriel, blev den gamle DKW påhængssprøjte fundet frem igen, den havde efter den blevet taget ud af drift været opmagasineret hos Brandinspektør Rasmussen. Pumpen blev pillet af undervognen , som blev opbygget med en trækasse lavet af Valdemar Høj og en presenningsruf .Traileren blev pakket op med forureningsmateriellet ,og den blev ved udkald til forurening fremført efter automobilsprøjten. Med hensyn til uddannelse blev 4 mand sendt på et giftkursus som blev afholdt ved civilforsvaret i Herning.

 Mange brandvæsner begynder at indkøbe brugte olietankvogne for at ombygge dem og bruge dem som vandtankvogne, derfor bliver der i 1974 søgt om en bevilling til indkøb af en brugt tankvogn til brandvæsnet. Bevillingen bliver givet , og der indkøbes en brugt 8000 ltr.´s tankvogn hos Shell depotet i Grenå. Tankvognen der er en Bedford type K 60 med 85 hk dieselmotor og 2 speed bagtøj, gennengår en Renovering hos F Aude Ryomgård, og den bliver malet hos B. Christiansen ligeledes Ryomgård. Tankvognen var forsynet med en tandhjulspumpe som var forbundet til en kommuteret slangevinde Med 30 m 2" gummislange, som blev forsynet med en C kobling og et C hanerør, derudover blev der lavet et ekstra C udtag, til forsyning af automobilsprøjten. Da Bedforden ikke var forsynet med 2 kredsbremsesystem kunne den ikke indregistreres til udrykning, hvorfor den var forsynet med to gule blink på taget. Den var ikke særlig hurtig på landevejen men den var fortrindelig til kørsel i marker, hvor der ved slukning blev placeret en mand på tanktoppen hvor man trak slangen fra vinden op som man hægtede til kanten omkring domdækslet med en slangekrog, så man var nu i stand til at foretage en kørende slukning. Indførsel af vandtankvogn i brandvæsnet havde også den økonomiske gevinst at man fik lov til at nedlægge en del branddamme og sugebrønde , som var meget dyre at vedligeholde.

 D 6/6 1975 klokken 13:15 udbryder en voldsom gårdbrand hos Børge Sørensen Kraghøjvej Ebdrup. Der møder ikke mange folk ind ved alarmeringen, og der sker det, at første mand der møder ind starter Automobilsprøjten hvorefter han går over og starter tankvognen. Da der kommer en mand mere kører de to af sted i tankvognen og samler på vejen til Ebdrup P.H.Hansen op ud for Camp Tex hvor han arbejdede. Da de kommer til Ebdrup påbegyndes slukningen med tankvognen. Der bliver med det samme kaldt assistance fra Grenå. På gården er taget over grisestalden skredet ned og der ligger en del grise i stalden som man ikke kan komme ind og redde ud, så derfor bliver man nød til at skyde dem, men da Rifflen ligger i automobilsprøjten som stadigvæk stå på brandstationen med motoren i gang bliver P.H:Hansen sendt til Kolind efter riffelen, han køre til Kolind i Rasmussens nyrenoverede Fiat , men i et sving lige udenfor Ebdrup kører han ind i brandmand BørgeTherkilsden der er på vej ud for at hjælpe ,Børge køre i sin Bedford Lastbil, Fiaten bliver totalskadet og Børge bliver så chokeret at han vender om og køre hjem, P.H. Hansen ryster glasskårene af sig, og stopper en bil der køre ham videre til Kolind og de kører tilbage til Ebdrup med riflen, på turen tilbage spørge personen der har kørt PH Hansen hvad det er der brænder hvortil PH Hansen Svare at det er din fars gård, personen var Jørgen Sørensen, Automobilsprøjten står stadig tilbage i Kolind for PH Hansen havde jo kun fået besked om at hente riflen, og de lidende grise bliver skudt. Automobilsprøjten bliver senere hentet da efterslukningen skulle iværksættes. På et tidspunkt en 3-4 timer henne i branden, kommer Benny Nielsen fra Reko hen til Rasmussen og spørger ham hvor han skulle køre Fiaten hen , fik han at vide at den kunne han bar lade stå, Hvorefter Benny fortalte ham at det nok ikke var så godt og at bilen var totalt skadet, det havde P.H.Hansen ikke haft tid til at fortælle ham. Rasmussen havde længe gået og snakke om at han gerne ville have en ny bil og det skulle være en BMW 2002 og nu var der så mulighed for at få en sådan. Han købte en orange BMW 2002 som blev indregistreret til udrykning.