Bilag 4.4 – Indkvartering og forplejning
Dette bilag beskriver niveau for indkvartering og forplejning.
Det påhviler det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der skal derfor være plangrundlag og udførelsesmulighed for modtagelse, indkvartering og forplejning, hvilket forefindes i krisestyringssystemet C3.
Akut behov for modtagelse, indkvartering og forplejning af kommunens borgere, besøgende, rejsende eller andre der er nødstedte udløses som oftest af:
- Evakuering/genhusning efter brand eller anden ulykke
- Forurening af et større område
- Ekstreme vejrligssituationer
- Terror- og krigshandlinger
- Andre ekstreme begivenheder.
Beredskab & Sikkerheds plan for indkvartering og forplejning håndteres i 2 niveauer.
Siden 2005 har der ikke været en bestemmelse for, hvor mange borgere redningsberedskabet skal kunne indkvartere. Tidligere lød bestemmelserne på at redningsberedskabet skulle kunne indkvartere og forpleje et antal svarende til 5% af kommunens samlede indbyggertal. Beredskabsstyrelsen finder dog af følgebrev af 19. august 2005 de hidtidige krav i mange tilfælde kan anvendes som vejledende.
Hvis dette forudsættes, skal Beredskab & Sikkerhed kunne forpleje og indkvartere følgende antal:
Niveau 2 håndteres via Scenariespecifikke indsatsplaner – Nødindkvartering i brandvæsenets krisestyringssystem C3.
Det fremgår af indsatsplanen for nødindkvartering, at det er Beredskab & Sikkerheds beredskabsfrivillige som primært deltager og løser opgaven ved indkvarterings- og forplejningsopgaver, da det er en af deres kernekompetenceopgaver. Beredskab & Sikkerhed har materiel til at kunne indkvartere 450 personer. Det nuværende materiel er af ældre dato og af dårlig kvalitet. Materiellet består af madrasser og tæpper. Resterende indkvartering vil skulle foregå via assistance fra naboberedskaber eller tilkøb af yderligere materiel.
Hvis indkvarteringsopgaven er af større omfang eller berører flere ejerkommuner samtidig vil kommunernes generelle beredskabsplan for fortsat drift med tilhørende delplaner, instrukser, indsatsplaner og bilag blive aktiveret for at tilsikre en effektiv opgaveløsning i forbindelse med indkvartering og forplejning.
I forhold til indkvartering i forbindelse med masseudskrivelse fra sygehuse og ud i kommunerne er det kommunernes sundhedsberedskabsplan med tilhørende delplaner, instrukser, indsatsplaner og bilag der vil blive aktiveret.
Delkonklusion - Stationer, mandskab og materiel
Beredskab & Sikkerheds plan for indkvartering og forplejning håndteres i 2 niveauer.
Niveau 1 er til almindeligt forekommende bygningsbrande og bygningssammenstyrtninger eller lignende.
Niveau 2 er til større hændelser, hvor der i forbindelses med en evakuering er brug for en akut og kortvarig indkvartering. Beredskab & Sikkerhed har materiel til at kunne indkvartere 450 personer. Resterende indkvartering vil skulle foregå via assistance fra naboberedskaber eller tilkøb af yderligere materiel.