Fredeligste nytårsnat i mands minde

De 4 indsatsledere og 85 brandfolk på vagt nytårsnat hos Beredskab & Sikkerhed måtte heldigvis kigge langt efter brandene på det som må siges at være den roligste nat i mands minde.

 

Det daglige beredskab bliver nytårsnat opgraderet med to ekstra indsatsledere, men dem blev der heldigvis ikke brug for.

 

I alt blev 3 mindre container-brande slukket. Der blev slukket ild i et udhus og 2 automatiske brandalarmer blev håndteret. Og det er vel at mærke i både Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner sammenlagt.