Grill og bål
Få gode råd til at undgå brand og ulykker, når du griller eller tænder bål.
Grill
- Placér grillen sikkert: Stil grillen på et stabilt, ikke-brændbart underlag, væk fra tør bevoksning og mindst 5 meter fra bygninger med hårdt tag.
- Optænding: Brug kun optændingsblokke, grillstarter eller særlig tændvæske beregnet til grill. Undgå at anvende sprit, bioethanol eller benzin, da det kan være farligt.
- Hold øje med grillen: Gå aldrig fra en tændt grill, og hold børn og kæledyr væk.
- Hav slukningsudstyr klart: Hav altid vand eller en brandslukker i nærheden til eventuelle nødsituationer.
- Sluk korrekt: Sørg for, at grillen er helt slukket, før du forlader den. Tøm først asken, når den er helt kold.
- Gasgrill: Tjek regulator og slange for utætheder, inden du tænder for grillen. Husk at lukke for gassen på regulatoren efter brug. Afmonter altid regulatoren.
Bål
- Placér bålet sikkert: Sørg for, at bålet er placeret i passende afstand fra bygninger, træer og andet brændbart materiale.
- Brug de rigtige materialer: Brug kun rent og tørt træ eller træbriketter.
- Optænding: Tænd bålet med optændingsblokke eller papir. Brug aldrig brandfarlige væsker som benzin eller sprit til optænding.
- Hold øje med bålet: Gå aldrig fra bålet, og hold børn og kæledyr på afstand.
- Hav slukningsudstyr klart: Hav vand eller en brandslukker i nærheden til at slukke eventuelle gnister eller flammer.
- Tænd ikke bål i hård vind: Er vindhastigheden over 10,7 m/s, må du ikke tænde bål.
- Sluk korrekt: Sørg for, at bålet er helt slukket, før du forlader det. Brug vand til at slukke bålet. Undgå at bruge sand eller jord, da det kan isolere gløderne og holde dem varme i længere tid.