Brandsikker jul
Julen er en tid med hygge og levende lys, men det øger også risikoen for brand i hjemmet.
Gode råd til at undgå brand i juletiden:
- Gå aldrig fra levende lys: Sørg for at slukke alle lys, når du forlader rummet.
- Stil lysene sikkert: Placer lysene på en stabil, ikke-brændbar overflade væk fra letantændelige materialer som gardiner og dekorationer. Sørg for, at børn og kæledyr ikke kan nå og vælte lysene.
- Brug selvslukkende lys: Overvej at anvende lys med selvslukkende funktion eller LED-lys for at minimere risikoen for brand.
- Bliv i køkkenet: Bliv i køkkenet, når du tilbereder mad.
- Brug røgalarmer: Sørg for, at der er fungerende røgalarmer i hjemmet, og test dem jævnligt.
- Hav slukningsudstyr klar: Hav vand i nærheden til at slukke med, f.eks. en blomsterforstøver eller en spand vand. Anskaf et brandtæppe og/eller en pulverslukker, og sørg for, at alle i hjemmet ved, hvor det er placeret, og hvordan det bruges.