Sankthansbål

Gode råd til sankt hans bål

Arrangørerne af Skt. Hans bålet skal huske at overholde afstandsreglerne, når de bygger og afbrænder bålet med heksen på toppen.

De fleste af os forbinder Skt. Hans aften med sange og hyggelige timer omkring bålet, men for at sikre, at kun heksen og Skt. Hans-bålet bliver brændt af, er det vigtigt, at afstandsreglerne for afbrænding overholdes.

Afstandsreglerne er angivet i en vejledning, de vejledende afstandsregler er at bålet skal være placeret i en afstand af mindst:

  • 30 meter fra bygninger med hårdt tag
  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder
  • 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. og oplag af brandfarlige stoffer og andet let antændeligt materiale

 Sund fornuft og forsigtighed:

Det er ikke ufarligt at tænde bål og for at undgå, at bålet udvikler sig til en reel brand til fare for personer og omgivelser, er det vigtigt at tage sine forholdsregler:

  • Undgå at tænde bålet med optændingsvæske eller brandfarlige væsker som benzin eller sprit
  • Vær opmærksom på bålet og forlad det først, når det er helt slukket
  • Hold særligt øje med små børn i nærheden af bålet